Zoran Marković Bas, Montenegro

Zoran blev født i Montenegro i 1965.Han begyndte at spille harmonika omkring seks år gammel. ”Mine forældre håbede, at det ville holde mig ude af problemer. Men jeg skiftede til kontrabas, da jeg var fjorten, fordi jeg var en stor dreng, og jeg ville have et større instrument og mere seriøs musik. På det tidspunkt kunne jeg ikke have vidst, hvordan det ville ændre mit liv så dramatisk til det bedre. ” Han studerede ved universitetet i Beograd og i Venedig, Cremona, München og Salzburg, før han bosatte sig i Ljubljana.Han optræder i Slovenien og i udlandet som solist, med orkestre og med kammerensembler. Han er regelmæssig gæst i det slovenske radiosymfoniorkester. I de senere år har han også dirigeret symfoni- og operamusik med succes. Han underviser på Musikkonservatoriet i Ljubljana og giver masterclasses over hele verden. .Zoran Marković er meget fascineret af festivalen Klassiske Dage, som han før har besøgt. Den store entusiasme han møder omkring denne begivenhed har gjort et stort indtryk.Zoran har oplevet sine lykkeligste og mest berigende øjeblikke via kammermusikken. “Lydbølger har påvirket mit liv væsentligt igennem de sidste mange år, fordi jeg har dedikeret mig til musikken, men også klanglige og akustiske nyskabelser for strengeinstrumenter. Så mit sind springer straks til “lyd” og “overtoner”, når jeg hører ordet Lydbølger.”  Zoran Marković er en efterspurgt bassist verden over og har spillet med mange orkestre i hjemlandet Slovenien samt Østrig, Tyskland, Italien m.fl. Unge talenter i Østrig, Italien, Holland, England, Finland og Tyskland nyder hver sommer godt af hans pædagogiske evner på talentkurser, og også dirigentvirksomhed bringer ham Europa rundt. I de senere år han har forsket intensivt i strygeinstrumenternes klang, og opfundet sine egne patenterede udviklinger af instrumenterne, kendt som ZMT tailpiece. Han er således grundlægger og administrerende direktør for ZMT Tailpiece, et firma der specialiserer sig i strengeholdere til strygere, det sorte trekantede stykke træ, der sidder forneden på violiner, bratscher, celloer og basser. Markovic har med et simpelt greb kunnet forbedre lyden og overtonerne på selv ret billige instrumenter betydeligt

Han spiller på en kontrabas fra det attende århundredes fra Bologna Skole.