Rachel Roberts Bratsch, England

Rachel Roberts er en af Europas førende bratschister og optræder ofte internationalt som solist og kammermusiker.

Som solist har hun samarbejdet med dirigenter Christoph von Dohnanyi, Andras Schiff og Richard Hickox, med Philharmonia Orchestra, Koln Kammerorchester, Kammerphilharmonie Graubunden i Schweiz og Manchester Camerata Chamber Orchestra blandt mange andre. Hun havde en fremtræende rolle som solist i BBC’s TV-dokumentarfilm, “The Passions of Vaughan Williams” med Richard Hickox og Philharmonia Orchestra. Roberts har fremført Mozarts Sinfonia Concertante sammen med violinister Christian Tetzlaff, Antje Weithaas og Benjamin Schmid i Tyskland, Schweiz og London.

Rachel er en flittig kammermusiker og har således optrådt i Concertgebouw, Amsterdam, Musikverein (Grand Saal) Wien, Alte Oper Frankfurt og Wigmore Hall, Royal Festival Hall, Cadogan Hall, St. John’s Smith Square og King’s Place i London. Rachel er en regelmæssig gæst på internationale kammermusikfestivaler som Salzburg Festival, Wiener Festwochen, Schubertiade, Heimbach, Mecklenburg Vorpommern, “Hamburg Oestertone” m. fl.

Hendes kammermusikoptagelser har modtaget et væld af priser, der omfatter en Diapason D’or, månedens CD i Fonoforum Magazine og BBC Chamber Choice i Gramophone Magazine. Hun har indspillet kammermusik for Hyperion, Champs Hill Records, Signum Classics, cAVI og Deutsche Rundfunk.

Efter succesen med sin anden solo-cd (Schubert, Britten og Shostakovich) med pianisten Lars Vogt for cAVI fulgte en turné med klaverkvartet og strygesekstet i Japan i 2016 og kammermusiksamarbejder med bl. a. Lars Vogt, Christian Tetzlaff, Antje Weithaas og Isabelle Faust både i Tyskland og Storbritannien. Hun har ligeledes optrådt sammen med med Steven Isserlis og Joshua Bell ved to koncerter i Wigmore Hall i 2018.

Rachel Roberts er professor i bratsch på “Guildhall School of Music og Drama”. I Storbritannien har hun givet masterclasses på “Britten Pears Young Artists Program”, “Dartington International Summer School”, “Chethams School of Music”, “Birmingham Conservatoire” og “Guildhall School of Music and Drama”. Hver sommer underviser Rachel på førende europæiske sommerskoler som “Musique à Flaine” i de franske alper, “Aurora Chamber Music Festival” i Sverige og på “Yehudi Menuhin Music School”.

Foto: Carl Proctor