Knudsens sal Nørregade 40, 7500 Holstebro

knudsens Knudsens er i dag navnet på Holstebros intime koncert- og teatersal, men for over 100 år siden blev den bygget som en del af Afholdshotellet, senere Knudsens Hotel i Nørregade. Da den nyrestaurerede sal blev indviet i 2004, havde den ligget som en glemt juvel, idet den i en rum tid fungerede først som varieté og siden som lager for byens forretninger. Heldigvis var de mange fine håndværksmæssige detaljer bevaret, og de kan nu atter beundres efter den omfattende restaurering.

Den elegante sal og smukt dekorerede, nybyggede foyer blev skænket til Holstebro Kommune af Inger og Valdemar Birn. Salen har en fremragende akustik, som er i verdensklasse til kammerkoncerter, så det var naturligt at lade en klassisk kammermusikfestival udspille sig netop hér. Således opstod idéen om Klassiske Dage.

De smukke og personlige rammer danner den perfekte atmosfære til en oplevelse, hvor publikum og kunstnere mødes i musikkens fælles rum. Med sine ca. 240 pladser danner Knudsens en intimt rum for kvalitetsoplevelser i helt unikke og charmerende omgivelser.

Knudsens

knudsens Knudsens, Nørregade 40, 7500 Holstebro