Elever fra MGK Musikalsk Grund Kursus, Holstebro

I løbet af festivalen optræder elever fra MGK i forskellige sammenhænge. MGK , eller musikalsk grundkursus, er en tre-årig musikeruddannelse, som har to hovedmål; at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv og at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse som konservatoriet eller musikvidenskab på universitetet.

Det musikalske niveau på MGK er højt, og der skal ofte et trænet øre til at høre, at der ikke er tale om professionelle musikere, og mange af eleverne bliver det da også senere hen.

MGK-midtvest har tre linjer. Klassisk, rytmisk og produktion. De to første linjer giver sig selv – produktionslinjen rummer blandt andet sangskrivning, komposition, elektronisk musik og lydteknik.

www.holstebromusikskole.dk/mgk/