Dansk-tysk topmøde i musik og billeder

Klassiske Dage har grundet Covid udskudt den traditionsrige julekoncert til 2021. Den er dog lykkeligt erstattet med to koncerter på invitation fra Willumsens Museum med støtte fra Goethe Instituttet og Slots – og kulturstyrelsen.

– Klassiske Dage har i en årrække været kendt som intense festivaldage i efteråret, men vi har i de seneste år udvidet sæsonen med et forårsprojekt samt en julekoncert. Grundet Covid har vi netop udsat julekoncerten og lancerer istedet et nyt samarbejde i Genforeningsåret 2020, der fremadrettet vil søge ned over grænsen til udveksling med Kammermusikfest Sylt, der der ønsker at intensivere den musikalske kontakt til den tysk-danske grænseregion gennem nærheden til Danmark.

Inspiration til programmet er hentet hos udstillingen med værker danske JF Willumsen og tyske Ludwig Kirchner på museet i Fredrikssund. Den anmelderroste udstilling melder om kunst fuld af farver, natur, vitalitet, mennesker der spiller, leger, med en splintrende og aldrig svækket energi. 

Musikprogrammet byder derfor på værker af nogle måske mindre kendte komponister, så som Reger og Hindemith og Andreae, men som jeg selv synes er fantastisk dejlige, levende, legende, lyriske og spændende komponister, som passer både i tid, udtryk og geografi til netop disse to store kunstnere. Der er også en hilsen fra 250-års fødselaren Beethoven, som jo også hentede stor inspiration i naturen. Koncertens første Beethoven stykke er ”La ci darem la mano” – oversat ”Ræk, mig din hånd, du kære” –  det må vi ikke ret meget for tiden. 

Programmet er overvejende tysk, men vi hilser også på Carl Nielsen, der kom til verden kun 2 år efter JF Willumsen.

– Carl Nielsen har en særlig plads i de dansk-tyske hjerter i år, fordi han skrev musikken til syngespillet “Moderne” med den berømte “Tågen letter”. Det værk blev jo bestilt til Genforeningen 1920. Og vi forbliver derved ved Klassiske Dages 2020-tema om fejringen af Beethovens 250 års fødselsdag og 100 året for Genforeningen i det tysk-danske venskabsår, siger Janne Thomsen.

Det bliver en virkelig god oplevelse af mødet mellem dansk og tysk kultur, siger Janne Thomsen, kunstnerisk leder af Klassiske Dage.

Ved kammerkoncerten hører vi Janne Thomsen fløjte, såvel som på cello Claude Frochaux, kunstnerisk leder af Kamermusikfest Sylt, den nordligste tyske ø, der grænser op til Danmark som en nabo i Slesvig-Holsten-regionen, og som grundlagde samarbejdet mellem disse to festivaler sammen med Janne. Desuden medvirker vinderen af den renommerede Sibelius-konkurrence, en af Tysklands førende violinister, Alina Pogostkina. De får selskab af Razvan Popovici på bratsch. Han er kunstnerisk leder af en af Europas mest dynamiske og innovative festivaler “SoNoRo” samt Chiemgauer Musikfrühling. 

Kammerkoncertens ensemble har stærke bånd til Tyskland med nye ansigter, der gæster Klassiske Dage. Og så er det ret specielt, at vi alle enten er bosat eller opvokset i Tyskland, fortæller Janne Thomsen, som er opvokset i Holstebro, men fortsat er knyttet til München.

Det kunstneriske samarbejde vil i øvrigt fortsætte fremover, hvor Klassiske Dage, Holstebro, vil samarbejde med Kammermusikfest Sylt om at skabe musik på tværs af grænsen fra Holstebro til Sylt (eller ”Sild”, som øen sydvest for Rømø hedder på dansk).

Men i første omgang gælder det altså kammerkoncerten, der spilles i Nørrelandskirken i Holstebro tirsdag 24. november kl. 19:30.

Koncerten gentages dagen efter på Willumsens Museum i Frederikssund, hvor der samtidig også er mulighed for at opleve en aktuel udstilling af værker af billedkunstnerne J. F. Willumsen (DK) og Ernst Ludwig Kirchner (DE).  Udstillingen blev af Kristeligt Dagblads begejstrede kulturanmelder Henrik Wivel kaldt ”En bro af farve og rytme i tidens krumning”.

Klassiske Dage-koncertbilletten udløser entré til besøg på museets Kirchner/Willumsen udstilling i Frederikssund med ”2 entreer til prisen af 1 billet”, som kan benyttes indtil den 31. januar 2021. Se nærmere på:  www.jfwillumsensmuseum.dk 

Se koncertprogram og information om billetbestilling på www.klassiskedage.dk

 

FAKTA: Klassiske Dage

  • Klassiske Dage – Holstebro International Music Festival afvikles for 16. år i træk.
  • Festivalen har i mange år været koncentreret i perioden omkring første weekend i oktober, men har de senere år udvidet til også at afvikle klassiske musik-arrangementer i foråret og til jul.
  • Tilsvarende har Klassiske Dage bredt sig geografisk, sådan at der foruden koncerterne i og omkring Holstebro også har været afviklet en del koncerter i Midt-, Øst- og Sønderjylland. Koncerterne gentages den 28. og 29 december 2020 i Schleswig-Holstein.
  • Klassiske Dage er stiftet af kunstnerisk leder og fløjtenist Janne Thomsen. Hun er født og opvokset i Holstebro, hvor hun lærte at spille tværfløjte. I dag bor hun i München og optræder i hele verden.
  • Klassiske Dage forventer i foråret 2021 at kunne afvikle den corona-aflyste multimediale forestilling ”Månesang”. Forestillingen er centreret omkring skuespiller Thure Lindhardts oplæsning af HKH Prins Henriks digte, akkompagneret af musik og med danseforestilling af Black Box Dance Company.
  • Hjemmeside: www.klassiskedage.dk 
What do you want to do ?

New mail

What do you want to do ?

New mail