Anders Bergcrantz Quintet Jazzkvintet, Sverige/Danmark

Den Svenske jazztrompetist Anders Bergcrantz betegnes som en af de førende jazztrompetister. I et klart formuleret jazz sprog, fremstår Bergcrantz som en ener. Hans kæmpe klang og virtuositet har gjort ham til en af jazzscenens mest eftertragtede trompetister. Og han har bla turneret med trommeslageren Simon Phillips, pianisten Richie Beirach og saxofonisten Bill Evans.

På saxofon er det den markante svenske tenorsaxofonist Robert Nordmark. Nordmark er en fantastisk musiker, som ikke er så anerkendt i Danmark – det rådes der nu bod på. Nordmark har i mange år været fast medlem af Norbotton Big Band, som har indspillet med musikere som trompetisten Randy Brecker og trommeslageren Peter Erskine.

Kvintetten fuldendes af en af de mest sammenspillede trioer: Winther/Åman/Mogensen. Denne trio har turneret over det meste af verden, og har indspillet med jazzikoner som saxofonisterne David Liebman og Jerry Bergonzi, samt trompetisten Tim Hagans.
En jazzkvintet af international kaliber.

Anders Bergcrantz – trp
Robert Nordmark – sax
Carl Winther – piano
Johnny Åman – bas
Anders Mogensen – tromme