medvirkende
RETO BIERI
Schweiz, Klarinet
< tilbage
Reto Bieri er født i Zug i Schweiz og opvokset med den schweiziske folkemusik helt ind i sjælen. Han er uddannet ved Musikhochschule i Basel hos den anerkendte klarinettist Francois Benda. Herefter gik turen til New York og til den højt anerkendte og feterede Julliard School of Music med Charles Neidich som lærer.
I 2001 løb Reto Bieri med førsteprisen ved den internationale konkurrence for unge klassiske musikere, ”Tribune International des Jeunes Interprètes”. Siden har han arbejdet som solist og kammermusiker ved internationale festivaler og på de store scener for klassisk musik i New York, London, Wien, Moskva, Salzburg, Montreal, Hamburg og Zürich.
Reto Bieri samarbejder med internationale musikere som cellisten Sol Gabetta, violinisten Gidon Kremer og oboisten Heinz Holliger. Derudover har han spillet som solist med et utal af orkestre.
Ud over standardrepertoiret for klarinet nærer Reto Bieri en stor kærlighed for ny musik og samarbejder på den front med mange komponister om nye værker.

