Klassiske Dage får 6 stjerner i Jyllandsposten

Af JOHN CHRISTIANSEN – Offentliggjort 04.10.09 kl. 11:12

Klassiske dage [red. 2009] med Janne Thomsen og verdensvenner for femte gang i Holstebro var en stor oplevelse.

Læs hele artiklen i Jyllandsposten her.

 

KNUDSENS, HOLSTEBRO

VIKTORIA MULLOVA

Klassiske dage med Peter Frankl og andre

For femte år i træk er den internationale fløjtenist Janne Thomsen vendt tilbage til sin fødeby Holstebro og festivalen Klassiske dage, som hun har taget initiativet til. Den favner bredt. Janne Thomsen tager kendte kolleger med til koncerterne, men hun har ikke glemt sin egen start i byen med en af landets førende folkemusikskoler. Børnene og de unge får del i Klassiske dage.

Lad os begynde en stor dage fra nattetimen og gå tilbage. Holstebro har en gammel, nu smukt ombygget teatersal i Knudsens, som den hedder halvskjult i en baggård i gågaden. Akustikken egnede sig fint, da den russiske violinstjerne Viktoria Mullova spillede soloværker af Bach.

Hendes flyrejse samme dag fra London til Holstebro havde varet over ni timer. En kendt præsident besøgte landet i et privat ærinde, og så blev også en af musikkens allerstørste sat i venteværelset i lillestaden København.

Den nu 50-årige Mullova begyndte som sovjetisk barnestjerne og vandt som 21-årig Sibelius-konkurrencen i Helsinki og fik to år senere guld i Tjaikovskij-konkurrencen i Moskva. De næste tre år rejste hun verden rundt fulgt af KGB-agenter, men en “ferie”nat lykkedes det hene under dramatiske omstændigheder at komme over grænsen fra Sovjet til Finland. Hun havde opdaget et andet, friere liv, og hun ville gerne have frihed til også at beskæftige sig med en anden spillestil end den russiske.

Den Stradivarius-violin, som hun havde fået stillet til rådighed, kom ikke med. Nu spiller hun på en anden Stradivarius-violin, men til barokmusik som i Holstebro sker det på en Guadagnini fra 1750 med tarmstrenge og kort barokbue.

 

Vidunderligt Bach-spil

Med den i hånden tøede hendes træthed og nervøsitet efter rejsen hurtigt op. Alene med Bach gik der kun få minutter, før vi fik Bach-spil af en klasse, som jeg ellers aldrig har hørt. Guadagnini’en er lavere stemt og har en lidt mørkere, mere nuanceret klang og en varm og blød tone. Det åbner for et meget nuanceret klangspil, her vidunderligt udnyttet.

Bachs kontrapunkt, som betyder “node mod node”, i den første sonate i g-mol og dansesatserne i den anden partita i d-mol var helt fantastisk. Man kunne have svoret på, at to selvstændige og samtidige melodilinjer blev spillet af to violinister på to instrumenter, for hver linje havde sit eget selvstændige klangudtryk. Men der var kun Mullova og én enkelt violin. Når Bach spilles sådan, har musikken en fantastisk dybdegående effekt på sindet. Mullova var til seks stjerner. Lyt selv. Hendes indspilning af Bachs seks sonater og partitaer for soloviolin er udsendt af Onyx Classics med pladenummeret Onyx 4040.

Tidligere på aftenen besøgte Aarhus Symfoniorkester Musikteatret. Klaverets gamle mester Peter Frankl spillede Beethovens første klaverkoncert varmt, klangfuldt og med et spillevende liv. Der var ingen tvivl om, at Frankl og landsmanden Tamás Vetö i spidsen for orkestret musikalsk havde det særdeles godt sammen. Det var kammermusik i stor indpakning. Vetö og orkestret tog sig også godt af Vagn Holmboes ottende symfoni, som under Vetö lød prægnant midteuropæisk, ungarsk-rumænsk.

Forinden havde Musikteatret givet rum til 400 aktive børn i opførelsen af Sigurd Barretts “Beethoven og mørket”. Efter den koncert næsten dirrede de usædvanligt fyldte gader af Beethoven og Barrett.

Dagen efter var der mindekoncert for Valdemar Birn, som har betydet meget for Holstebros kulturliv. Janne Thomsen selv og Peter Frankl spillede “drømme, måneskin og aftenserenader” med Beethovens måneskinssonate. Klassiske dage var både drømme og musik nede ved jorden.